Straffen for fejl kunne være hård

Frederik V (1746-1766) fastlagde i § 366 for lodser, nogle strenge straffe. Det er forbudt en overstyrmand/kaptajn selv at løbe et skib ind i havn, med mindre han da kendte havnen godt og tog ansvaret, det skulle overlades til den stedlige lods.. Lodsen skulle straks, når han kom ombord, erkynde sig - om skibets gode og onde qualiteter, men om mandskabets kvalifikationer, vidste han jo intet om - og ved behandlingen af sejlene måtte han nødvendigvis betjene sig af skibets søfolk - forkert sejlføring kunne drive et skib på grund. Lodser skulle påse, at alle ankre lå parat med tilstrækkeligt tovværk. Han skulle sørge for, at skibet blev vel fortøjet, når det var i havn. Lodsen skulle ligeledes, før skibet løb ind, informere skibschefen og overstyrmanden ved hvilke vinde, skibet igen snarest kunne komme ud. Det sidste kunne lodsen ikke vide sikkert, men han havde alligevel ansvaret herfor, at vinden netop kom fra rette side, når skibschefen ønskede at stå til havs ! Skulle lodsen fejle - at vinden ikke passede, skibet tog grunden, eller anden hændelse gav skade eller forsinkelse, kunne han først fortabe sine lodspenge, men også sættes fra bestillingen for eftertiden, i særlige tilfælde, som det hedder: Er det sket af ham på forsætlig vis, da skal han hænges på strandbredden. Spørgsmålet var så, hvem der skulle bedømme, om det nu også var forsætligt. Hvor mange lodser der er hængt på strandbredden - om det nogensinde kom så vidt, ved vi ikke. Men vi ved at lodser har sat skibe på grund, fordi vind, strøm og fejl fra søfolkene ombord, greb ind i lodsens bedømmelse.