Lodsvæsnet på Nyord

I dansk lovgivning omtales lodser første gang i Frederik II`s (1559-1588) søret af 1561.  Men i ældre tid har stedkendte, søkyndige mænd uden tvivl bistået skibe med navigering i lokale farvande. Man må formode, at denne virksomhed i langt de fleste tilfælde har været af maritim karakter: fisker, færgemand eller skipper.  I deres funktion som lodser har disse folk velsagtens opereret på egen hånd, men senere har man ved mere befærdede farvande sluttet sig sammen i selskaber med fælles vedtægter. På samme tid må lodsgerningen også have taget et sådant omfang, at man nogle steder kan tale om egentlige, fuldtidsbeskæftigede lodser.

Frederik II`s søret omtalte lodserne i 2 paragraffer, hvor forholdet mellem lods og skipper blev bestemt, og hvor lodsernes ansvar blev fastslået. Men bortset herfra blev der ikke fra statsmagtens side udstedt generelle regler for lodsers virksomhed eller for lodsers organisation før ved lodsforordningen af 27. marts 1831. Det betød dog ikke, at lodserhvervet fungerede ganske ureguleret indtil denne dato. Der kunne opstå behov hos enkelte lodser eller lokale sammenslutninger for at få officielt bekræftet, at de pågældende var lodser i deres område, dels vel for at kunne hævde en vis autoritet, dels for at kunne afvise konkurrenter. Men statens interesse for et bestemt lodseri kunne også påkaldes af de søfarende, som betjente sig af lodserne.
Folk på Isefjorden beklagede sig i 1727 over de lodsende fiskeres   "studsighed, forsømmelighed og ubillighed ved betalingen", hvilket gav anledning til, at toldkontrolløren i Rørvig blev beskikket som  "Oberlots" ,  samt at der blev udstedt instruks og lodsreglement for Isefjorden den 26. april 1728.  Nyord lodseris første kongelige anordning af 1748 blev fremkaldt efter klager fra nogle fynske skippere over den dårlige lodsbetjening.

Straf | Kaplodsning